BIR OG BIM Og NY DANSK CHAMPION

14. maj holdt Dkk’s Kreds 2 National Udstilling i Køge. Dommer for vores race var Tomas Rohlin. Jeg udstillede Kickie og Zippo, og han kunne blive Dansk Champion på dagen. Så jeg håbede blot, han faldt i dommerens smag?. Heldigvis kunne dommeren lide ham og  placerede ham som bedste han med certifikat. Jubii, Championtitlen var i hus?. Så var det Kickies tur og hende synes dommeren vældig godt om og placerede hende som bedste tæve med Certifikat. Nu skulle begge mine hunde konkurrere om Bedst I Racen, og her fik jeg god hjælp af Mette. Bedst i Racen blev Kickie, og Zippo blev så Bedst i Modsat Køn. Tusind tak til Jer der heppede og tak til  handler Mette og Susanne for fotos. Og så fik jeg meget ros af dommeren, for mine meget smukt trimmede hunde. Hvor er det bare super dejligt, når ens arbejde bliver påskønnet. Tusind tak Tomas Rohlin.