BOSS og CIRA i Andst 08.10.2016

Tina og jeg mødtes lørdag morgen i Køge og kørte så sammen til Andst. Tina skulle udstille Boss (Aqui Kick Off) i hvalpeklasse, og da jeg ikke havde tilmeldt hund, tilbød Iben mig at udstille Cira (Aqui Jelly Bean) og det var jeg rigtig glad for. Dommeren i dag var Gunnar Nymann, DK. Boss og Tina gjorde det rigtig godt, og Boss blev BEDSTE HVALP med SL. Så blev Cira kaldt i ringen, og jeg var rigtig spændt på, hvordan hun ville reagere for hun var ikke vant til at gå med mig. Men Cira gjorde det bare så flot, viste sig super fint og fik en fin kritik –Excellent 2 men uden CK, da hun var for kort i pelsen, hvilket var korrekt! Jeg var meget tilfreds med den fine kritik. BOSS skulle i Store Ring  sammen med de hvalpe, der var blevet bedste hvalp i deres race, og Boss blev BEST IN SHOW HVALP 3. Tillykke Camilla med fine Diesel som blev  BIS HVALP❤️? Da det var den sidste udstilling i år, hvor hundevennerne var samlet, havde vi taget lidt lækkert med,  så vi kunne fejre et godt udstillingsår  Tusind tak til alle Jer, som vi har delt en masse gode oplevelser med i 2016. Vi ses i 2017??????????